Festival Camps

"Festivalbranchen er fyldt med passion.
FESTICON handler om at give den et fælles rum"

Maja Lundt -Founder & Ejer /Festicon

Forestil dig oplevelsen

1

Bevæg dig frit

Gå fra camp til camp. Mød leverandører, du allerede kender – og dem, du endnu ikke vidste, du manglede.

Bliv inspireret undervejs

Showcases, talks og korte indslag, der giver energi mellem samtalerne.

Branchen samlet på ét sted

Book møder på forhånd.
Brug tiden på relationer, ikke koordinering.

Opdag nyt

Nye løsninger, nye samarbejder og nye idéer – samlet ét sted.

"Det her er ikke en messe, der er tænkt bag et skrivebord.
Det er en messe, der er tænkt af én, der kender branchen indefra"

Maja Lundt -Initiativtager /Festicon

Festival Camps / områder

Udstillerne på FESTICON er organiseret i tematiske camps.

Mad & drikke

Foodtrucks, barer og mobile løsninger

Mad og drikke er en central del af enhver festivaloplevelse. I denne afdeling møder du foodtrucks, barløsninger og mobile koncepter, der kan skaleres, tilpasses og skabe stemning – fra intime events til store publikumsoplevelser.

Telte & overdækning

Pavilloner, containere og overnatning

Fra pavilloner og telte til containere og overnatning. Dette område samler løsninger, der skaber rammerne for festivalen – uanset vejr, format og publikum.

Sikkerhed

Aafspærring, beredskab, lys og struktur

Festivaler kræver overblik og beredskab. Her præsenteres løsninger inden for afspærring, crowd control, lys, skiltning og sikkerhedsstruktur, der skaber tryghed for både publikum, frivillige og arrangører – også når det uventede sker.

Toiletter, Vand & El

Festivalens infrastruktur

Den usynlige infrastruktur, som bare skal fungere. Denne camp fokuserer på toiletter, håndvaske, vandposter og strøm – løsninger der er driftssikre, bæredygtige og nemme at skalere, uanset festivalens størrelse og behov.

Scene, Lyd & Lys

Teknik, produktion og show

Her mødes teknik, produktion og oplevelse. Fra små scener til store setup’s med lyd, lys og visuelle effekter. Campen viser løsninger, der løfter musik, talks og shows – og skaber de øjeblikke, publikum husker.

Nye Spir­er & Fremtid

Innovation, bæredygtighed og upcoming løsninger

Festivalbranchens legeplads for nye idéer. Her finder du upcoming løsninger, innovation og bæredygtige tiltag, der udfordrer vaner og peger fremad. For dem, der vil være med til at forme fremtidens festivaler.

"Jeg tror ikke på plejer.
Jeg tror på dialog og mennesker der arbejder sammen"

Maja Lundt -Founder & Ejer /Festicon